TRÆET
 
Træ bliver ved med at fascinere mig som materiale. Man får så meget forærende: et farveskift, en begyndende nedbrydning, et mærkeligt åreforløb, en flot knast. Erfaringen lærer en noget om, hvor man skal lede. Men man kan aldrig helt styre det. Man overraskes ofte. Tit ender man med at lave noget helt andet, end man troede, da man begyndte.
Meget tid og energi går med at sortere træ og bestemme, hvad det skal bruges til... og med at experimentere og lære.
 
Ligger træet udenfor, går naturen sin gang. Svampesporer og begyndende nedbrydning kan give nogle fantastiske mønstre. Ligger det for kort tid, er det begrænset hvor meget, det har ændret sig. Ligger det for længe, rådner det væk. Men hvor længe tør man vente????

Drejning i vådt træ er spændende. Her er det muligt at dreje meget tyndt, og under tørring arbejder træet. Formen ændrer sig og bliver mere organisk. Resultatet ses først når det er helt tørt.
 
 
 
Jørgen S. Thomsen | Haarvej 1, Hinnerup - Danmark | Tlf.: 40972521 | jskovt@gmail.com